MOSEGRISE
MOSEGRISEN (arvicola terrestris) kaldes af og til for vandrotte eller jordrotte, men er ikke en rotte. Den hører ligesom markmusen til studsmusene, der alle har en afstumpet snude, små ører, korte lemmer og kort hale. Hos den brune rotte er halen næsten al kroppens længde.
Biologi og skade
Mosegrisen holder af fugtigt terræn, og den er en fortrinlig svømmer; man kan imidlertid også finde den langt fra vand, og den har vist en tendens til at sprede sig til stadig mere tørre områder.
Mosegrisen kan herhjemme yngle fra april til november og får i yngleperioden almindeligvis 4-5 kuld med i alt ca. 20 unger. Disse er allerede forplantningsdygtige i 2-måneders alderen. Mosegrisens levetid er godt 3 år.
Mosegrisen tilbringer i lighed med muldvarpen en stor del af sit liv under jordens overflade, og det kan være svært at se forskel på de to arters gravevirksomhed, for begge laver gangsystemer og kan skyde jorden op som muldskud. At det desuden har vist sig, at de kan benytte hinandens forladte gangsystemer gør ikke bestemmelsen lettere. Er der imidlertid i sommerhalvåret mange åbne huller mellem skuddene, kan man regne med, at det drejer sig om mosegrise. Mosegrisens huller kan variere en del i størrelse, men de er oftest 6-8 cm i diameter. Mosegrisen kan også, især om natten, søge op på jordoverfladen, men den graver sig normalt op igennem et muldskud og lukker for det meste hullet efter sig, når den vender tilbage til gangene. Mosegrisen er en planteæder. Gnav på planter og deres rødder i forbindelse med gangsystemerne afslører derfor med sikkerhed, at det drejer sig om mosegrise, for selv om muldvarpen godt kan rode en plante så løs, at den går ud, vil den aldrig gnave af den.
Grønne plantedele synes at udgøre mosegrisens hovedføde, men den æder næsten al slags plantekost, og gennemgraver man gangsystemet, vil man ofte støde på depoter af gulerødder, kartofler, kvikrødder, løg af forskellig slags og hvad området ellers kan byde på. Sidst på efteråret og om vinteren lever mosegrisen ganske overvejende under jorden, de fleste huller lukkes, og den lever især af de indsamlede forråd samt rødder. De alvorligste skader sker ved, at den gnaver rødderne af buske og træer – ødelæggelser som specielt i frugtplantager kan betyde store tab.