MULDVARPE
MULDVARPEN (Talpa europaea) findes de fleste steder i Danmark – enkelte små-øer er dog gået fri – og den er et af de mere særprægede dyr i vor fauna. På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har den spillet en rolle for folketroen og –medicinen skal man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, er det muldvarpeblod, som skal smøres over øjnene!
En voksen muldvarp bliver ca. 15 cm.
Levevis
Muldvarpen hører, ligesom pindsvinet og spidsmusene, til gruppen insektædere. Tilpasningen til den specielle underjordiske levevis viser sig bl.a. i kropsformen, i de skovlformede forlemmer og i de små øjne, der er helt skjult af pelsen og antagelig kun kan skelne lys fra mørke. Af andre sanser er lugtesansen veludviklet, ligesom følesansen spiller en stor rolle for den. Muldvarpen tilbringer langt den meste tid under jorden, dels med at afsøge gangsystemet for bytte, dels med at grave nye gange.
Her finder man også dens reder, som kan være anbragt dybt nede i jorden eller under et muldvarpeskud, der er betydeligt større en de øvrige. Muldvarpen får et kuld unger om året, normalt allerførst på sommeren. Ungerne (4-6 stk) bliver i reden den første måned. Hovedføden er regnorme, men muldvarpen fortærer også store mængder insektklarver.
Skade
Muldvarpen kan forvolde skade ved sin gravende virksomhed. Er der mange muldskud kan det forringe græsning og grønthøstning til ensilage, og jorden fra muldskud kan også forvolde skade på have- og landbrugsmaskineri. Muldvarpen skader ikke planter ved at gnave i dem eller fortære dem, men af og til kan den få presset planter op.